Kontoret
FAPIA-kontoret! Stedet, det sker.
Skal du have materialer til studiet, en omgang massage eller har du blot brug for hjælp til at finde ud af, hvad der foregår på instituttet, så kom forbi FAPIA-kontoret. Vi ligger på 3. sal i lokale 342 og har åbent alle hverdage fra 12.15 til 13.00 dog ikke på helligdage.
Du kan købe alt fra kopikort og skriveblokke til ørepropper og overstregningstuscher. Se produkter og priser her. Der er naturligvis rabat for medlemmer på de fleste varer.
Kan du lide massage?
Vi tilbyder desuden en omgang massage til 60 kr / 80 kr for en halv time. Du kan også booke en hel time, hvis du trænger til en ordentlig omgang. Du bestiller blot en tid på kontoret, og møder op med et lagen og håndklæde.
Hvad med kompendier?
Ved hvert semesterstart sælger vi desuden kompendier, så du sparer tid ved kopimaskinerne. Der vil være informationer om dette på FAPIAs hjemmeside, så hold øje her. Og ellers er du altid velkommen til at kigge en tur forbi kontoret og se, om vi kan gøre dit studie lettere for dig.
Hvis du skal i egenterapi…
En del psykologistuderende vælger at gå i egenterapi. Dette kan normalt være en dyr fornøjelse. FAPIA har derfor lavet en aftale med en række af privatpraktiserende psykologer i Århus, som giver en god rabat for psykologistuderende. Hvis du er interesseret, kan du kigge forbi FAPIA-kontoret og se vores katalog over psykologerne.
Hvem styrer kontoret?
Sekretærerne på kontoret, som alle er med i FAPIA-bestyrelsen, er:
Malene Gjerløw Jensen
Kaare Bro Wellnitz
Lærke Nybo
Jacob Vestergård
Rasmus Jølberg
FAPIA-kontoret
Vi ligger i bygning 1350, lokale 132 (lige overfor Store Juridisk Auditorium) og har de vejledende åbningstider tirsdag, onsdag og torsdag fra 12.30-13.15.
Her kan du hente dit kompendie eller FAPIA-klistermærke, få en snak med en sød FAPIA-kontorist, sidde og holde pause med læsegruppen (der er både sofa og gratis kaffe), eller læse lidt op til din næste forelæsning. FAPIA-kaffe er gratis og tilgængeligt for alle psykologistuderende – såfremt man medbringer egen kop.