FAQ

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med kompendiekøb. Hvis denne FAQ ikke besvare dit spørgsmål, kan du altid sende en mail til fapiapsyk@gmail.com eller skrive til vores facebookside. Så svarer de kompendieansvarlige eller kontorholdet så hurtigt som muligt.

FAQ

Hvis jeg ikke nåede at bestille et kompendie, har I så ikke et ekstra på lager, jeg kan nå at få?
Desværre har vi ikke flere kompendier, end hvad der bliver solgt og derfor heller ikke ekstra liggende. Når vi lukker en bestillingsliste, sender vi den til vores producent og får derved kun trykt det præcise antal kompendier, som der er bestillinger på. Vi har dog 4 bestillingslister i alt, så fortvivl ikke, hvis du missede enkelt deadline. Hvis du ikke nåede nogen af listerne, holder vi et udsalg med de overskydende kompendier engang i maj, hvor man kan være heldig, at der er et uafhentet kompendie, man så kan købe til en god pris.

Hvorfor printer FAPIA ikke bare alle tekster på pensumlisten?
Hvor end vi gerne ville, er der desværre bestemte copyright regler, som gør, at vi ikke bare kan printe alle tekster til jer. F.eks. må vi kun printe 20 % af en bog og antallet af sider fra en bog må ikke overstige 50. Derudover må vi heller ikke trykke online forskningsartikler. FAPIA-kompendiet skal derfor ses som en service til de studerende, som betyder, at der er de færre tekster, de studerende selv skal skaffe.

Hvornår kan jeg forvente at få mit kompendie?
Kompendierne sættes først i produktion, når en bestillingsliste lukkes og derefter kan der gå 0,5-2 uger afhængigt af, hvor pressede vores producent er. Men hold øje med Facebook og jeres mail – I får besked, så snart vi har jeres kompendier klar!

Kan jeg få mit kompendie som en fil til min computer i stedet for i printet form?
Desværre har vi ikke rettigheder til at distribuere kompendiet som en fil, og vores egen ’master’ af kompendiet er også et, vi kun har i trykt version og derfor slet ikke har liggende scannet ind på computeren. Er man f.eks. ordblind eller svagtseende og er berettiget til hjælp, kan man i stedet købe et kompendie hos os og så selv sende det ind til Nota, som så vil scanne det ind for en.