Hvad er Kein Cortex?
Psykologis fredagsbar, som står for barer i Forhistorisk Kantine hver anden fredag i perioderne september-december og februar-maj. En almindelig fredagsbar er i tidsrummet 15.00-19.00 og afholdes i samarbejde med JUS (jura) og PF (statskundskab). Sammen danner vi Samfundsfaglig Fredagsbar.
Videre afholdes der 4 gange pr. semester lange fredagsbarer, hvor der kan nydes lækre drikkevarer, god musik og flyvende dansegulv til kl. 02. Derudover afholder vi barer efter eksamensafleveringer.
Hvad sker der i baren?
Hver anden fredag bliver vores superflotte bar stillet op, så vi kan lange drikkevarer over disken til fordelagtige priser. Der er mulighed for både øl, drinks og sodavand, med lækker musik i baggrunden. Vi har også en række spil til en mere hyggelig og rolig eftermiddag som afslutning på ugen. Ofte er vi ekstra kreative og arrangerer fx bordfodboldturnering eller beerpong, og ofte vil vores barer have et bestemt tema.
Barudvalget
I Kein Cortex er vi ca. 15 medlemmer fordelt på alle studiets årgange. Mette Rügler Sørensen er p.t. formand.
Hvis du kunne tænke dig at være med i baren, skal du til hver semesterstart holde øje med Kein Cortex’ facebookside, hvor der vil blive informeret om ansøgningsfrister og andet relevant.
Kontakt
Mail: keincortex@gmail.com
Facebook: Gruppen ”Kein Cortex”